Aluminium.

Betegnelsen aluminium dækker mange aluminiumstyper, der ligesom stål er legeret med forskellige stoffer og/eller metaller.

Aluminiums styrke er meget afhængigt af legeringsstoffernes art og andel i aluminiummet. Helt ren aluminium anvendes sjældent, idet det er svært bearbejdeligt og ikke har en god svejsbarhed.

Aluminium anvendes, hvor man har brug for en let konstruktion og/eller, en god
korrosionsbestandighed, typisk til udendørs anvendelse.

Aluminium er, i de lavere legeringer, meget blødt, men kan overfladebehandles
(anodiseres) således at der opnås en god slidstyrke.
Aluminium kan legeres til at opnå en meget høj styrke i forhold til vægt (duraluminium), men er meget dyrt i de højere legeringskvaliteter.

Aluminium har en konstruktionsmæssig svaghed i, at det bliver hårdere med tiden (ældningshærdes) og dermed bliver mere udsat for brud og revnedannelser, som kan føre til svigt.  

Aluminium kan som oftest svejses med et godt resultat, men slibning kan kun vanskeligt udføres på aluminium, dels fordi matrialet revner p.g.a varmepåvirkningen og fordi der skal udvises ekstrem agtpågivenhed ved slibearbejdet, fordi slibestøvet kan være yderst brandfarligt.  

+ let materiale.
+ god bearbejdelighed
+ god korrosionsfasthed, også i ubehandlet kvalitet.
+ kan leveres i mange profil former 

- ældningsmodnes (bliver hårdere) med tiden.
- billige legeringer eller ulegeret har ikke stor styrke.
- tåler ikke slibning.
- tåler ikke kontakt med stål i fugtige omgivelser.

Tilbage