Revolverstansning

Revolverstansning er en proces, hvor man stanser emner ud af en metalplade.
Revolverstansning er kendetegnet ved at maskinen der stanser (en revolverstanser) i en over- og underkarrusel har mange forskellige værktøjer. Pladen positioneres med CNC styrede akser mellem karrussellerne, og karrusellen, der også er CNC styret, positionerer værktøjet over pladen ved at dreje karrusellen.
Dermed har man fuld frihed til at bruge et hvilket som helst værktøj et hvilket som helst sted på pladen og da typisk flere af værktøjerne også kan drejes, er der i teorien ingen begrænsning for hvilken form man kan stanse ud af pladen.

I tykkelser op til 6 mm (3 mm for rustfrit) kan en revolverstanser det samme og mere til (bl.a forme gæller, undersænke huller, lave hængsler m.v) end en laserskærer og det endda hurtigere, billigere og meget mere miljøvenligt!
Hvor en laserskærer udleder både gas og støv til atmosfæren ved skæringen,
har en revolverstanser ingen udledninger og affaldet kan altid umiddelbart genbruges ved omsmeltning, da der ingen ændringer p.g.a varmepåvirkning etc. er sket i forhold til udgangsmaterialet.
Ovenikøbet er revolverstansning hurtigere end laserskæring, særligt når der er mange huller i et emne. Ulempen ved revolverstansning fremfor laserskæring er alene at der sommetider skal investeres i special værktøjer til specielle emner, en investering der dog ofte tjenes meget hurtigt hjem ved den billigere emnepris og de færre krav til efterbearbejdning.

Gl. Bedsted industri A/S tilbyder revolverstansning både på manuelt betjent revolverstanser, men særligt vor fuldautomatiske revolverstanselinie med automatisk matrialefødning og emneudtagning medfører store omkostningsbesparelser i forhold til andre teknologier (laser, vand, plasma etc). Det gør revolverstansning yderst attraktivt set fra et økonomisk synspunkt, fordi de variable omkostninger er meget lave og hastigheden, hvormed pladen bearbejdes, er oftest hurtigere end de skærende processer som laser, vandstråleskæring o.s.v.  

Tilbage


Relaterede links

 

sdf sdf