Plasma-svejsningPlasmasvejsning er i princip i familie med TIG svejsning. Men der er en afgørende forskel, idet hvor der ved TIG er tale om at elektroden (wolframmet) er den ene del af et spændingsfelt (en lysbue), kan man ikke opnå højere temperaturer end wolframs smeltepunkt, ca. 3200 grader C. Da man altid ønsker at have en så høj temperatur som muligt (for dermed at smelte matrialerne hurtigere og fremføre smeltebadet hurtigere) er PLASMA en udvikling af TIG. Ved plasma kan man sige at man anvender den udstømmende gas omkring elektroden som en aktiv del af smelteprocessen, hvor gassen ved TIG udelukkende har til formål at beskytte smeltebadet. Plasmasvejsning anvendes til større serier og er en uovertruffen svejsemetode med hensyn til både kvalitet og økonomi. I tyndere matrialer sker svejsningen (i robot) ofte 2-3 gange hurtigere end med TIG og i en bedre kvalitet. På grund af den høje mulige svejsehastighed opnår man desuden, at matrialerne ikke/kun lidt deformeres, fordi varmezonen (varmezonen er den del af materialet der bliver påvirket af varme ved svejsning) er yderst smal og varmepåvirkning af selve emnet begrænses derfor. Gl. Bedsted industri tilbyder plasmasvejsning i robot. Med vore CNC styrede maskiner har vi det udstyr, der kræves, for at kunne fremstille emner med den store præcision, der er afgørende ved plasmasvejsning og kan derfor gennemføre produktioner til absolut gunstig pris i en bedre kvalitet end hvad der er muligt med andre svejsemetoder. |
| ||||||













